Canada fakta

 

Startside
Op
Dagbog 4/8
Dagbog 5/8
Dagbog 6/8
Dagbog 7/8
Dagbog 8/8
Dagbog 9/8
Dagbog 10/8
Dagbog 11/8
Dagbog 12/8
Dagbog 13/8
Dagbog 14/8
Dagbog 15/8
Dagbog 16/8
Dagbog 17/8
Dagbog 18/8
Dagbog 19/8
Dagbog 20/8


Canadian map

Canada er verdens største land, efter sammenbruddet af den russiske stat. Beliggende nord for USA, mellem Atlanterhavet og Stillehavet, er der ca. 7700 km fra kyst til kyst. Fra nord til syd ca. 4600 km. Næsten 90% of canadierne lever langs grænsen til USA. Canada har 10 provinser og 2 territorier, hver med deres egen hovedstad: Alberta, British Columbia, Prince Edward Island, Manitoba, New Brunswick, Nova Scotia, Ontario, Quebec, Saskatchewan, Newfoundland, Northwest Territories og Yukon Territory. Skønt meget af landet er søer og skove, er der bjerge, prærier og oven i købet en mindre ørken. Prærie dækker Manitoba, Saskatchewan og store dele af Alberta. Disse tidligere græsområder er nu omlagt til Canadas enorme hvede produktion.

Canada får et nyt Northern Territory i 1999, hvor det eksisterende Northwest Territories vil blive delt i 2. Den østlige del får navnet Nunavut. På Inuit sprog betyder Nunavut "Vores Land". Dannelsen af dette nye territorium er resultat af en aftale mellem Inuitterne og den canadiske regering om den oprindelige befolknings rettigheder. Nunavut vil omfatte næsten 25% af Canadas landområder.

Mangfoldighed er et kendetegn for Canadas geografi, omfattende frugtbare sletter til agerbrug, store bjergområder, søer og floder. De vildsomme skove må i det fjerne nord give plads for arktisk tundra. Der er selvfølgelig mange klimatiske variationer i dette enorme land, fra den permanent frosne iskappe i nord til den pragtfulde vegatation langs British Columbias vestkyst.

Canada har mere end 100 nationalparker og historiske steder og mindesmærker for at give hæder til mennekser, steder og begivenheder, som har spillet en rolle i landets historie. 37 nationalparker er spredt ud over landet, fx Banff (don't forget the 2 "f"-s, Pete!), som ligger på de østlige bjergsider af Albertas Rocky Mountains. Canada er et rigt land. De vigtigste naturlige ressourcer er naturgas, olie, guld, kul, kobber, jern, nikkel, uran og zink, tillige med træ og vand. Canada har en utrolig rig flora flora og fauna. Landet omfatter 8 vegetationazonee, de fleste domineret af skov. De mest almindelige træer er douglasfyr, rød cedar, hvid fyr og sukker ahorn, 'et af Canadas bedst kendte symboler - ahornbladet har været i det nationale flag siden 1965. Dyrene omfatter grizzly bjørnen, den sorte og brune bjørn, isbjørnen, bæveren, buffalooksen, ulven, prærieulven, lossen, pumaen, rådyr, elg, rensdyr osv. Der er også mere end 500 fuglearter som fx den canadiske gås..

Canadas befolkning
Canada har en befolkning på ca. 30 millioner. Størsteparten, 77 procent, lever i byer. I virkeligheden bor 31 procent af befolkningen i de 3 største byer: Toronto, Montreal og Vancouver. Engelsk er modersmål for ca 16 millioner Canadiere, og fransk modersmål for ca. 6.5 millioner. Disse er Canadas 2 officielle sprog. Men mange canadiere har et andet modersmåk såsom italiensk, kinisisk, tysk, portugesisk, polsk, hollandsk, græsk eller andre sprog - for ikke at nævne dansk.

De oprindelige kulturer i Canada er "the Aboriginal cultures", eftersom alle andre Canadiere oprindelig er indvandrere. Indvandingen til Canada begyndte i det 17. århundrede, og hver gruppe medbragte mad- og klædevaner og andre kulturtræk fra deres hjemland. Canada åbnede dørene for indvandring fra hele verden i begyndelsen af 1900-tallet. Aboriginals, som benævnes 1st nation people, menes at have indvandret fra Asien fra 10.000 til 30.000 år siden over en passage mellem Sibirien og Alaska. Nogle slog sig ned i Canada, mens andre fortsatte sydpå. Da europæerne begyndte at befolke Canada, levede der en hel række naturfolk - enten som momader eller fastboende. De ernærede sig primært som jægere, fiskere og farmere.

De første kontakter mellem de indfødte og europæerne fandt sted for ca. 1000 år siden, da norske vikinger slog sig ned for en periode på Newfoundland. Men der gik yderligere 600 år, før indvandingen tog fart for alvor - og lang tid før Janets bedsteforældre kom over fra Norge for at søge deres lykke.

De første bosættelser
Franske, engelske og danske opdagelsesrejsende udforskede vandene i Nordamerika for at finde en ny rute til de rige markeder i Orienten. De anlagde et antal poster langs med St. Lawrence floden, De store søer og Mississippi; englænderne især ved Hudsonbugten og langs med den atlantiske kyst. Skønt opdagelsesrejsende som Cabot, Cartier og Champlain aldrig fandt en rute til Kina eller Indien, fandt de noget, som var lige så værdifuldt: rige fiskevande og store bestande af bæver, ræv og bjørn, som alle var meget eftertragtede for deres skind.

Permanente franske og engelske bosættelser blev anlagt i begyndelsen af 1600-tallet. Med disse bebyggelser kom økonomisk aktivitet. Men kolonierne i New France og New England forblev økonomisk afhængige af pelshandlen, samtidig med at de politisk og militært var afhængige af deres respektive moderlande.

Det var uundgåeligt, at Nordamerika blev inddraget i magtkampe mellem England og Frankrig. Efter Quebecs fald i 1759 overdrog "Pariser traktaten" alle de franske besiddelser øst for Mississippi til Storbritannien.

Under det engelske styre havde den fransktalende del af Canada det ene mål at bevare deres traditioner, sprog og kultur. I 1774 blev vedtaget en lov, som officielt anerkendte fransk civilret og garanterede religionsfrihed samt sprogfrihed.

Et stort antal engelsktalende kolonister (Loyalists), som ønskede at forblive tro mod det engelske overherredømme, søgte ophold i Canada, efter at USA vandt deres selvstændighed i 1776. Befolkningstilvæksten førte i 1791 til dannelse af Upper Canada (nu Ontario) og Lower Canada (nu Quebec). Begge områder fik deres egne repræsentative forsamlinger. Oprørere fra Upper og Lower Canada tvang i 1838 Storbritannien til at sammenlægge de 2 områder til Provinsen Canada. I 1848 fik provinsen ansvar for egne anliggender dog med udtagelse af udenrigspolitikken. Canada forblev dog medlen af the British Empire.

Et land bliver født
Storbritanniens nordamerikanske kolonier - Canada, Nova Scotia, New Brunswick, Prince Edward Island og Newfoundland - havde økonomisk fremgang. Men efter dannelsen af et kraftfuldt USA efter den amerikanske borgerkrig følte nogle politikere, at en sammenslutning af de britiske kolonier var den eneste måde at forhindre en sammenslutning. I 1867 blev Canada East, Canada West, Nova Scotia og New Brunswick lagt sammen som the Dominion of Canada.

British Columbia, som allerede i 1858 havde været kronkoloni, besluttede i 1871 at slutte sig til the Dominion - vistnok med det løfte, at de ville blive forbundet med den øvrige del af landet med en jernbaneforbindelse. I 1898 blev det nordlige territorium Yukon etableret under canadisk jurisdiktion - netop mens huldfeberen hærhede i Klondike. I 1905 blev 2 nye provinser tilknyttet: Alberta og Saskatchewan. Den resterende del af det enorme landområde blev til the Northwest Territories. Newfoundland foretrak at forblive en britisk koloni indtil 1949, da den blev den 10. canadiske provins.

Efter 1. verdenskrig voksede Canada langsomt i status og velstand, og blev i 1931 medlem af the Commonwealth. Under 2. verdenskrig kæmpede Canada endnu en gang sammen med Storbritannien mod Tyskland. Denne gang blev der indgået en forsvarspagt med USA, som efter angrebet på Pearl Harbor førte til en krigserklæring mod Japan.

Dannelse af de nye provinser førte til en forøget indvandring til Canada, især i den vestlige del. Den toppede i 1913 med 400.000 indvandrere! Der er ikke mange familier i Norge, Sverige eller Danmark, som ikke har ét eller flere familiemedlemmer, som emigrerede til Den nye verden. Min svigermoder havde en broder, som emigrerede til Alberta i 1917. Mi kusine Enis og hendes søster Kirsten emigrerede til Canada i 1957 sammen med deres forældre. Og i 1997 valgte vores søn, Claus at søge lykken i dette store og gæstfri land.

Siden 2. verdenskrig er Canadas økonomi fortsat med at vokse. Denne vækst i kombination med offentlige sociale programmer, pensionsordninger, sygesikring og arbejdsløshedsforsikringer har givet canadierne en høj levestandard og en god livskvalitet. Jeg ved, at der i nogle år har været en recession - og at det irriterer Canadierne, at US dollar står højere end den canadiske.